top of page

iMotion HD

iMotion HD er en animationsapp, som med en super simpel opbygning kan lave stop-motion animationer. (Se eksempler ovenfor). Alt efter hvilken type stop-motionfilm man ønsker at lave er der et par forskellige muligheder i opsætningen.

Vil man filme en fortløbende udvikling. F.eks. en solnedgang, en dej som hæver, en langstrakt kemisk reaktion i et reagensglas osv. vil det være oplagt at bruge time-lapse, som betyder at appen tager et billede i et brugervalgt interval (fra hvert sekund til et billede om dagen). Den anden mulighed er at brugeren selv tager billederne når det ønskes. Denne funktion er f.eks. til flyttefilm med dukker, modellervoks eller med mennesker - (se ovenstående eksempler).

Vælger man manual-funktionen, vil det være oplagt at bruge ´remoted´ funktionen i stedet for. 

 

Det kræver dog en anden iPad eller en iPhone. Med den funktion kan man via en tillægs-app (iMotion remote), udløse billederne i iMotion. Det kan være meget praktisk, da man nemt kan komme til at skubbe til iPad'en, når der skal klikkes på den, eller hvis den står placeret lidt svært tilgængeligt.

Når den ønskede billedsekvens er taget, trykker man blot på stop (2 gange), og så laver filmen sig selv.

Herefter er filmen til gennemsyn og brugeren vælger i hvilket tempo filmen skal gemmes i.

Sidste punkt er at vælge hvordan man vil dele filmen.

Her kan man vælge at gemme sin film i sit fotobibliotek (photo library), iTunes folder eller maile den. Skal man have adgang til Youtube og iMotion galleriet skal man købe en opgradering af appen.



Forslag til undervisning

Fysik/kem og biologi:

Film af langstrakte processor i forsøg. Her kan iMotion være med til at illustrere kemiske reaktioner og andre forsøg, hvor en real time film vil virke for langstrakt.



Dansk:

Kan bruges lige fra indskoling til udskoling. Kan lave små historier med de midler som ønskes og som er til rådighed; f.eks. modellervoks, lego, playmobil, pap osv. Historierne kan enten have værdien i sig selv eller være med til at vise en pointe, som en del af et større projekt.



Formning/Sløjd:

Kan illustrere en krativ proces fra start til slut. F.eks. en tegning, hvor der tegnes en lille streg af gangen, så filmen viser hvordan tegningen bliver til. Det samme kunne man forestille sig med et papmache produkt eller med et stykke træ der skridt for skridt bliver til skib.

bottom of page